Stauning Havn
Ved Stauning Havn er der gode chancer for at få en snak med andre mennesker, uden at pladsen er overrendt. De 3 sheltere ligger ved en put&take fiskesø, hvor der ofte er et par lystfiskere, som forsøger sig. Derudover der også liv på havnen og i de sommerhuse, som man også har udsigt til.
Når man kobler livet omkring havnen med adgang til toilet, så er denne shelterplads et godt bud på en god begynderplads.
Hvis du ikke er helt dus med muldtoilettet i den stille, sorte skov, så prøv Stauning. Her er både lys og liv … og toilet.
Pladsen får tildelt 3 lejrbål, fordi det er en fantastisk god begynderplads. Shelterpladsen er ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune.
Shelternes placering
Nærmeste parkering
Plus code: 9F7CX93F+X8
Koordinater: 55.954937,8.373313
Yderligere informationer
På pladsen er der 3 sheltere af A-hus typen. Der er ca. 4 sovepladser i hver.
Der er 2 toiletter på Stauning Havn. Ved bådklubben, ca. 100 meter fra pladsen og Strandvejen 13, ca. 200 meter væk. Der er udvendig vandhane begge steder.
Der er bålplads med grillrist.
Der er ikke siddepladser omkring bålet.
Man skal selv medbringe brænde.
Det er også muligt at komme af med affald på havnen.
Mod betaling kan der fiskes i put&take søen som ligger lige ved shelterpladsen.
Der er købmand i Stauning by, ca. 1 km fra pladsen.
De 2 af de 3 sheltere kan reserveres.
Dette kan gøres på: http://pladsinaturen.dk/






