Ejstrupsøerne
Det går op og ned af bakke ved Ejstrupsøerne. Og hvis du vil sove i shelter derude, er det oplagt at gå en tur i det gamle brunkulsleje. Du vil sandsynligvis også møde andre mennesker derude, da området er ret benyttet på alle tider af året.
Shelterpladsen finder du med udsigt ud over den største af områdets søer, hvor man i øvrigt kan fiske (put&take, mod betaling). Og så kan man stege sin fisk eller medbragte mad på bålet og spise med den mens man nyder udsigten.
Vi giver pladsen 3 lejrbål. En fantastisk udsigt trækker op, men der er lidt langt til det ellers luksuriøse toilet. Og så synes vi ikke bålpladsen er anlagt optimalt, hvis man elsker bålhygge. Området og shelterpladsen er ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune.
Shelternes placering
Ejstrupsøerne, ved den store sø
Plus code: 9F8C2J9Q+22
Koordinater: 56.017563,8.637562
Nærmeste parkering
Ejstrupsøerne, østlige parkering (75m fra pladsen)
Plus code: 9F8C2J9P+6M
Koordinater: 56.018062,8.636687
Yderligere informationer
Ved den store parkeringsplads (ved toilettet) er der et “madpakkehus” hvor man kan sidde og spise. Der er også affaldsspande her.
Der er put&take fiskeri i den store sø, lige under shelterpladsen. Fiskekort kan købes i Astrup Købmandshandel eller via MobilePay. Se skilt ved den lille parkeringsplads.








